Introduktion til Berlinmuren: 1961-1989

I den vestlige del af verden og i særdeleshed i europæisk historie har Berlinmuren været symbolet på hvordan mennesker, folkefærd og nationer har været adskilt igennem årtier. Berlinmuren gik tværs igennem byen Berlin i den østlige del af Tyskland, og symboliserede i perioden fra 1961-1989 de markante kulturelle skel, der var fra det kapitalistiske styre, der herskede i Vesteuropa og USA på den ene side, og det kommunistiske styrede Sovjetunionen på den anden.

 

Afslutningen på Anden Verdenskrig og magtdelingen af Berlin

Efter Tyskland og aksemagterne kapitulerede til de allierede styrker i maj måned 1945, skulle de territorielle grænser i Europa afgrænses og deles mellem de forskellige sejrherrer hos de allierede. I krigen havde Sovjetunionen med Stalin i spidsen arbejdet sammen med Frankrig, USA, England og andre mindre nationer.

Efter truslen fra et potentielt nazistisk verdensherredømme var besejret og drevet over, led denne alliance til gengæld et knæk, og konturerne mellem en vestlig og østeuropæisk verdensopfattelse trådte klarere og renere frem. Dette betød, at man splittede Berlin i små afgrænsede områder, der hver tilhørte en af nationerne.
Således var der eksempelvis en amerikansk sektor, en fransk og en sovjetisk. Midt igennem Berlin blev der i 1961 etableret en lang mur, hvis formål var at umuliggøre at beboerne i de forskellige dele kunne bevæge sig frit frem og tilbage, og yderligere kunne kommunikere med hinanden. For at bevogte muren og sikre sig, at der ikke var nogen der krydse grænsedragningen var der anlagt et stort område tæt på, der blev betegnet som “ingemandsland”. Hvis man betrådte dette stykke jord, ville man risikere at blive beskudt af vagter, træde på en landmine, eller skulle forbi pigtrådshegn, for at komme videre.

 

Hverdagsliv under den kolde krig

Fordi Berlinmuren bestod i tæt på tre årtier, blev nyere generationer, der voksede op efter opførslen af muren tilvænnet og accepterede, at dette var de nye livsomstændigheder. Netop, at det ikke længere var muligt at bevæge sig frit rundt i Berlin, eller tage på visit til ens familiemedlemmer, der levede på den anden side af muren. Selvom langt de fleste borgere på begge sider accepterede disse nye vilkår, forsøgte enkelte personer – der havde et brændende og voldsomt ønske om at flygte – sig alligevel med vovede flugtforsøg.

Levestandarden i det kapitalistiske Vesteuropa var generelt højere, og der herskede ikke i samme grad den samme oplevede følelse af begrænset frihed, som det var tilfældet i det kommunistisk styrede øst. Derfor var der i langt overvejende grad tale om, at folk forsøgte at flygte fra Østberlin til Vestberlin, og ikke den anden vej rundt. Alle tænkelige måder man kan forsøge at skjule eller flygte på, blev afprøvet. Alt fra folk der gemte sig i biler, til, underjordiske tunneller hvor folk gravede sig under jorden i forsøget på at undslippe, blev afprøvet.

 

Berlinmurens fald: 9. november 1989

I takt med at den kolde krig nærmede sig sin afslutning og det kommunistiske styre i Sovjetunionen var ved at falde fra hinanden, opstod der en folkelig vækkelse for at få væltet Berlinmuren, så Øst- og Vestberlin igen kunne blive til et stort hele. På trods af, at der var en generel opfattelse af, at det kommunistiske projekt i Østeuropa havde slået fejl i mange år ledende op til dette tidspunkt, havde ingen forventet, at kollapset kunne finde sted så pludseligt som det gjorde.

Helt indtil de sidste par uger inden muren faldt, var langt de fleste overbevist om, at det ikke ville kunne finde sted, men i takt med Sovjetunionens fald og et stigende krav fra folket om forandringer skete forandringerne hurtigere end ventet.

Om aftenen den 9. november 1989 kunne man se videooptagelser af store folkemængder, der strømmede over grænsegangene, uden at vagterne standsede dem. Denne dato manifesterede, at Sovjetunionen og det kommunistiske projekt i østlandene for alvor havde slået fejl, og et genforenet Europa og til dels verdenssamfund, var atter igen samlet.